Generel fakta om fødselsdepression

Hvad er en fødselsdepression?

Fødselsdepression har ikke sin egen diagnose – dvs. at den eksisterer ikke som en selvstændig diagnose i det officielle internationale diagnosesystem ICD-10. Indenfor de seneste årtier er fødselsdepression dog blevet anerkendt som en reel lidelse, og efter at Edinburgh Fødselsdepressionsskalaen blev udviklet i 1987, har læger, sundhedsplejersker, psykologer og psykiatere også haft et håndgribeligt værktøj til at kunne opspore netop fødselsdepressioner hos deres patienter.

Omkring ti procent af alle kvinder, der lige har født, udvikler en fødselsdepression – dvs. cirka 6000 danske kvinder hvert år.

Hvornår starter den? Forløbet af en fødselsdepression kan være meget vekslende fra kvinde til kvinde, og den kan komme på alle tider efter en fødsel. Det hyppigste er dog, at den starter tre til fire måneder efter fødslen.

Mere end to ud af tre fødselsdeprimerede kvinder søger aldrig hjælp og behandling til deres fødselsdepression.

Hvor lang tid varer den? En fødselsdepression varer ubehandlet i cirka ½-1 år og svinder derefter af sig selv. Hos nogle varer den få uger, men den kan også blive kronisk og vare i flere år. Der er vægtige grunde til ikke bare at “stå igennem” den hårde tid. Meget tyder på, at hvis en depression ikke behandles, øges risikoen for at den vender tilbage.

En fødselsdepression påvirker ikke kun den ramte kvinde – men også omverdenen: kæresten/ægtefællen, familien, vennerne og ikke mindst det lille nyfødte barn.

Kan mit barn tage skade? Man ved, at mor-barnforholdet spiller en meget vigtig rolle for barnets personlighedsdannelse samt i udviklingen af dets forskellige motoriske og psykiske færdigheder. En langvarig fødselsdepression kan derfor i værste fald forsinke barnets udvikling.

Fødselsdepression KAN behandles – enten med samtaleterapi, antidepressiv medicin eller en kombination. Jo hurtigere fødselsdepressionen bliver erkendt, og kvinden kommer i behandling, desto hurtigere og mere smertefrit kommer hun ud af fødselsdepressionen.

 

Hvad er en fødselsdepression ikke?

 
“Tudeturene”

Omkring halvdelen af alle kvinder, der lige har født, rammes af ”tudeturene” – et følelsesmæssigt oprør, som kan opstå i dagene efter fødslen. Du kan her føle dig trist og anspændt, være træt og irritabel og have let til gråd.

Denne tilstand har ikke noget godt navn på dansk, men den kaldes på engelsk “maternity blues”, altså ”moderskabs tristhed”.

Tilstanden kan ikke kaldes en sygdom, men er snarere en normal reaktion på den store begivenhed, du lige er kommet igennem. Det er vigtigt at skelne den fra de egentlige fødselsdepressioner.

Tudeturene fortager sig imidlertid allerede i løbet af få dage.

 
Fødselspsykose

Kun ca. 1 ud af 1000 fødende rammes af en fødselspsykose. En psykose er en egentlig sindssygdom. Det vil sige, at den syge for eksempel hører stemmer, uden at der er nogen mennesker i nærheden, eller ser syner.

En depression kan i værste fald udvikle sig til en psykose. Det sker, hvor depressionen bliver værre og værre, og selvbebrejdelserne får karakter af vrangforestillinger.

Hvis en depression er ved at udvikle sig i en sådan faretruende retning, vil der oftest være forskellige advarselssignaler. Kvinden sover næsten ikke om natten, spiser og drikker kun sparsomt, og der kan være perioder, hvor hun er desorienteret og forvirret.

Fødselspsykoser vil altid kræve indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, fordi de kan udvikle sig meget hurtigt – over få dage – og fordi der kan være fare for moderens eller barnets liv.

* De perfektionistiske kvinder

Ansvarsfulde, omhyggelige, pligtopfyldende, samvittighedsfulde, stort behov for kontrol og for at have styr på tingene, meget fokuseret på at yde og præstere, og mere indstillet på at opfylde andres behov end deres egne.

De kvinder, der får fødselsdepression, er meget forskellige, men alligevel er der nogle typiske personlighedstræk. De kan samlet beskrives som personlighedsmønstre, der er præget af perfektionisme – dvs. et stort behov for at præstere og have kontrol samt “være rigtig” og gøre det rigtige.

Hvem er i risikozonen?

En fødselsdepression bygger ofte på flere årsager i et kompliceret samspil:

  • Dine gener: Er du født med særlig psykisk sårbarhed?
  • Din opvækst: Har du haft en utryg opvækst, der har været karakteriseret af et anspændt forhold til din mor og har du altid følt, at du skulle præstere overfor hende for at være “god nok”?
  • Graviditeten og fødslen: Var der komplikationer undervejs?
  • Aktuelle belastende forhold: Har du fx problemer i parforholdet, vanskeligheder med barnet eller økonomiske, jobmæssige eller boligmæssige bekymringer?
  • Dine (og tidens) idealer og krav til det at blive mor: Er du den perfektionistiske mor? *

 

 

 
Læs her, hvordan du bedst muligt væbner dig mod en fødselsdepression (igen) >>